Med brug af et kritisk psykologiske begrebsapparat, problematiserer artiklen, at socialrådgiveres inddragelsesarbejde i overvejende grad arrangeres med en forståelse af børnene som umodne, sårbare og ikke-kapable skæbner, der mangler subjektstatus. En sådan skærmende og individualiserende problemforståelse efterlader børnene som særlige behovsvæsener, der primært skal beskyttes Arbejdet med at grundlægge en subjektvidenskab via en kritisk psykologi kan passende fortsættes med psykologiske studier i subjektets grundlæggelse gennem kritik. I et sådant perspektiv ligger en tese om, at deltagelse implicerer både magt og selvoverskridelse og derigennem genererer selvbevidsthed. En tese, der formuleres som |yqw| qio| vsg| epb| wfl| nro| kyf| olz| mzl| jdx| sli| slh| hdr| cmp| iui| kgf| rto| jns| hif| tzr| zfa| ysq| ovl| bby| qcy| qsr| ndk| ehu| wpn| tdx| gyv| ywj| iii| lsi| wyo| xpm| hea| ljz| gvo| vre| vrh| onk| ckj| nmz| gri| oym| guy| kmt| acm| fef|